Aktivitetscentret Lyngparken

     - for fællesskabet

Vi glæder os til jeres besøg i 2017

2017 ligger og venter på os – med masser af dejlige udfordringer.

I den forbindelse er det vigtigt for os at sige tak til vores kunder, fordi I så trofast har handlet hos os i det forgangne år. Uden jeres støtte ville Lyngloppen ikke eksistere.

I årets løb er utallige stykker beklædning, sko, tekstiler og andre spændende ting langet over disken. Og mange små beløb er blevet til rigtig mange penge – penge, som er anvendt til at invitere Lyngparkens visiterede brugere og beboerne til et forårskaffegilde og en efterårsfestmiddag. Hver gang har ca. 70 gæster haft en fest.

Og så havde vi også penge til overs til i anledning af Julen at uddele en lille chokoladegave til alle Lyngparkens beboere.

Vi glæder os til at se jer i vores butik i 2017. Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 10.00 og 13.00.

Vi har masser af gode tilbud.

Kom, kom, kom!

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk