Aktivitetscentret Lyngparken

     - for fællesskabet

Molsskolen spiser sammen med Lyngparken

Tre fredage i efteråret har Lyngparkens cafe haft besøg af en gruppe 7.-klasses elever fra Molsskolen. Sammen med deres lærere har eleverne forlagt deres spisefrikvarter til cafeen, hvor de spiste frokost sammen med cafeens brugere. Dette projekt er tilknyttet ”Spis med din nabo” – et projekt, som Lise Fuhr Frandsen står i spidsen for i Syddjurs Kommune.

I cafeen havde de 13-14-årige elever selskab af beboere i alderen 70-89 – og det at spise sammen på tværs af generationer og sammen ”få styr på verdenssituationen” har været en god og lærerig oplevelse for alle.

En beboer sørgede endog for lidt anskuelses­undervisning i form af betjening af en dykker­klokke og god information om fiskeørnens levevis.

Menuerne var nøje udvalgt blandt retter, som alle kunne lide, nemlig ”den sorte gryde”, lasagne og millionbøf – alle menuer ledsaget af kartofler, grøntsager eller salat.

Et virkelig godt projekt på tværs!

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk