Aktivitetscentret Lyngparken

     - for fællesskabet

Succesfuld afvikling

af årets Motionade

Af Inge Sørensen

 

I strålende sol og med flaget hejst tog Lyngparken 13. juni imod rigtig mange gæster til årets Motionade.

De vrimlede ude og inde, og der blev serveret både formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe for ikke mindre end 136 gæster, hjælpere og frivillige.

Dagens værtinde var Lyngparkens beskæftigelsesvejleder Dorte Breinholt, der med hjælp fra kolleger fra de andre centre ledede dagens begivenheder. Syddjurs Kommunes fire aktivitets- og træningscentre i henholdsvis Ebeltoft, Hornslet, Ryomgård og Knebel var hver repræsenteret med hold af visiterede brugere, som skulle dyste om æren af en førsteplads.

Aktiviteterne var mange og forskelligartede. De udendørs spændte fra stigegolf over op-pustning af balloner med cykelpumpe til quizlege. Indendørs var der noget for de skarpøjede, der skulle få detaljerede fotos til at passe med forskellige ting i rummet, og i et andet lokale blev hukommelsen sat på prøve
med kimsleg. Der var hele otte forskellige poster. Alle deltagende hold skulle alle discipliner igennem, og først da eftermiddagskaffens lagkager var fortæret, blev spændingen udløst.

Vinderne blev, på en delt førsteplads, Ringgården og Lyngparken. Tillykke!

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk