Aktivitetscentret Lyngparken

     - for fællesskabet

Naturbørnehaven Mols Bjerges julebagere i Lyngparken

Naturbørnehaven Mols Bjerges mesterbagere i julebag var på besøg i Lyngparken sidst i november.

Assisteret af deres pædagoger – og en nisse – sled børnene bravt med julebagværket ved et par lange borde i Centersalen, og deres besøg var en dejlig bonusoplevelse for Lyngparkens patchworkhold, som denne formiddag nørklede i salen.

Masser af pebernødder blev formet under stor koncentration, for derefter at blive bagt i Ries ovn. Havregrynskuglerne var straks lettere – de skulle jo bare formes – og man kunne så lige smage på dem, mens de blev formet, bare for at sikre sig, at de var ok. Og det var de!

De mange juledelikatesser kom til slut i individuelle glas, hver mærket med navnet på den stolte producent.

Efter en hektisk formiddag, drog julebagere mod børnehaven. Og så blev der gjort rent i salen.

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk